Kirgisisk (sprog)
 Kirgisisk (kirgisisk: кыргызча, قىرعىزچا, kyrgyzcha udtales [qɯɾʁɯztʃɑ] eller кыргыз тили, قىرعىز تيلى, kyrgyz tili, udtales [qɯɾʁɯz tili] er et tyrkisk sprog der tales af ca. 4 mio. mennesker i Kirgisistan samt i Kina, Afghanistan, Kasakhstan, Tajikistan, Tyrkiet, Usbekistan, Pakistan og Rusland. Kirgisisk tilhører kirgisisk-kiptjakkisk-undergruppen af de kiptjakkiske sprog, og tilnærmelser i nyere tid har medført en stigende grad af gensidig forståelighed mellem kirgisisk og kasakhisk.[kilde mangler] Kirgisisk blev oprindelig skrevet med oldtyrkisk skrift,[1] som gradvist blev erstattet af persisk skrift (brugt indtil 1928 i Sovjetunionen, stadig brugt i Kina). Mellem 1928 og 1948 blev det latinbaserede fællestyrkiske alfabet brugt. P.g.a. sovjetisk politik blev et kyrillisk alfabet efterhånden almindeligt i 1940, hvilket det stadig er i dag, selvom nogle kirgisere stadig bruger det arabiske alfabet. Da Kirgisistan blev uafhængigt efter Sovjetunionens fald i 1991, var der en populær idé blandt nogle kirgisere om at gå over til det latinske alfabet (en version nærmere det tyrkiske alfabet, ikke det originale alfabet i 1928-40), men planen er ikke implementeret endnu. Historie
Forhistoriske rødderDet første folkeslag, der med sikkerhed kaldtes kirgisere, nævnes i tidlige middelalderlige kinesiske kilder som nordlige naboer og undertiden som undersåtter af det tyrkiske steppeimperium baseret i Mongolietområdet. Kirgiserne var involverede i det internationale system af handelsveje, der populært kaldes Silkevejen, senest i slutningen af 700-tallet. Da det uighuriske imperium ødelagdes i 840 e.Kr., talte de et tyrkisk sprog, der ikke adskilte sig meget fra oldtyrkisk og skrev med den samme runeskrift. Efter at de vandt over uighurerne i 840 e.Kr., beboede de ikke den mongolske steppe, og deres historie herefter er i flere århundreder dårligt belyst, selvom de i middelalderlige geografiske værker angives at bo ikke langt fra deres nuværende sted. KoloniseringI perioden under zarens administration (1876-1917) blev kasakherne og kirgiserne begge kaldt kirgisere, idet de, der nu kaldes kirgisere, om nødvendigt blev specificeret som kara-kirgisere "sorte kirgisere" (alternativt kendt som "de store kirgisere"). Det nutidige kirgisiske sprog havde ikke en standardortografi indtil 1923, hvor et arabisk alfabet introduceredes. Det blev ændret til et latinsk alfabet, udviklet af Kasym Tynystanov i 1928 og til et kyrillisk alfabet i 1940. I årene umiddelbart efter afhængigheden blev endnu et alfabetskifte diskuteret. Josip Broz Tito lærte at tale kirgisisk perfekt.[2] Pga. en lang periode med russisk herredømme er kirgisisk blevet blandet meget med russisk. Postsovjetiske dynamikkerI de tidlige 1990'ere forfulgte Askar Akayevs regering en aggressiv politik med at introducere kirgisisk som det officielle sprog, hvilket tvang den tilbageværende europæiske befolkning til at bruge kirgisisk i de fleste offentlige situationer. Det officielle pres for at håndhæve denne praksis var så stærk, at et russisk medlem af præsident Akayevs stab skabte en skandale i 1992 ved at true med at trække sig tilbage for at dramatisere presset for "kirgisificering" af immigrantbefolkningen. En lov i 1992 krævede, at al offentlig virksomhed kun skulle udføres på kirgisisk i 1997. Men i marts 1996 gjorde Kirgisistans parlament russisk et officielt sprog på linje med kirgisisk og omstødte tidligere viljesudtryk. Et stort pres fra Rusland var en stærk faktor i denne ændring, hvilket var en del af et generelt forsoningsarbejde med Rusland, foranlediget af Akayev. Nutildags er russisk stadig hovedsproget i de store byer såsom Bisjkek, mens kirgisisk fortsætter med at miste sit fodfæste, især blandt de yngre.[3] Fonologi Hovedartikel: Kirgisisk fonologi.
Skrift Hovedartikel: Kirgisisk alfabet.Kirgiserne i Kirgisistan bruger et kyrillisk alfabet, som bruger alle de russiske bogstaver plus ң, ө, og ү. I Xinjiang i Kina bruges et arabisk alfabet.
Morfologi og syntaks
KasusSubstantiver på kirgisisk falder i et antal kasus-endelser der ændrer sig på basis af vokalharmoni og den slags konsonant de følger (se afsnittet om fonologi).
Normalt baseres valget mellem den velære ([ɡ ~ ɣ], [k]) og den uvulære ([ɢ ~ ʁ] og [χ ~ q]) udtale af /г/ og /к/ på den efterfølgende vokal. Således medfører en bagtungevokal en uvulær udtale og en fortungevokal, en velær udtale, og vokalen i suffikser bestemmes på baggrund af den forrige vokal i ordet. I dativ bliver vokalen i endelsen bestemt normalt, d.v.s. efter princippet om vokalharmoni, mens valget mellem velarer og uvularer afgøres på baggrund af den forudgående konsonant, f.eks. банк /bank/ 'bank' + GA giver банкка /bankka/, ikke /bankqa/ som den ovenstående model forudsiger. PronominerKirgisisk har otte personlige pronominer:
Stedordenes bøjning beskrives i tabellen nedenfor. Entalsstedordene udviser uregelmæssighed (med undtagelse af сиз, hvilket plejede at være pluralis), mens flertalsstedordene ikke gør. Uregelmæssige former fremhæves med fed skrift.
Udover pronominerne er der flere andre morfemsæt der beskæftiger sig med person.
Demonstrative pronominer
LedsætningerKirgisisk bruger nominaliserede verbalfraser til at danne omsagnsled. For eksempel ville "jeg ved ikke hvad jeg så" oversættes til "Мен эмнени көргөнүмдү билбейм" (Men emneni körgönümdü bilbeym): jeg hvad-AKK.BESTEMT se-en-1.SG-AKK.DEF vide-NEG-1.sg, hvor verbalfrasen "jeg så hvad" behandles som et nominelt objekt til verbet "at vide". Sætningen ovenfor er også et godt eksempel på kirgisisk vokalharmoni; bemærk at alle vokalerne er fortungevokaler. Flere forskellige nominaliseringsstrategier bruges afhængigt af de tidslige egenskaber af den relativiserede verbalfrase -GAn(dIK) for generel fortid, -AAr for futurum eller potentielle ikke-realiserede hændelser og -A turgan(dɯq) for ikke-perfektive hændelser er det hyppigste. Kopulaet har en uregelmæssig relativiseret form экен(дик), som kan bruges ligesom former af af verbet бол- være (болгон(дук), болор). Relativiserede verbalformer kan antage nominelle possessivendelser såvel som kasusendelser, og det gør de ofte. Se ogsåNoter og referencer
Bibliografi
External links
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
